Når kæresten er ligeglad med De Tre Principper

Af Natasha Swerdloff

Er du i et forhold, hvor kun du er optaget af De Tre Principper? Spørger du dig selv, om forholdet kan holde, hvis din partner ikke deler din interesse? Så er du er ikke alene. Det sker for mange, som finder meningsfuldhed og glæde i forståelsen af 3P. 

Vi lever i en tid, hvor det kan virke, som om der er en guide eller en tjekliste for alt, også for parforhold. Men kærlighed er uden tjekliste. Det er ikke en ligning at løse eller en kode at knække. Kærlighed er en dyb, intuitiv fornemmelse, der aldrig kan reduceres til intellektuel forståelse eller ord.

På sit dybeste niveau er kærlighed erkendelsen af vores fælles essens. En forbindelse, der ligger udover personlighed, smag, race, kultur, religion og spirituelle interesser. Denne forbindelse kan ikke beskrives af intellektet; den er en vished, vimærker i hjertet. Når vi oplever denne samhørighed, føler vi en dyb ro og accept. Vi er kommet hjem.

Hvad er kærlighed?

Når vi bliver forelskede, opløses illusionen om, at vi mennesker er adskilte. Du og din partner oplever jer ikke længere to separate personer, der prøver at tilpasse sig hinanden. I stedet mærker I dybt i jer selv, at I i jeres inderste væsen er lavet af samme stof. Denne erkendelse giver jer oplevelsen af kærlighed uden betingelser og forventninger.

I bærer denne forbindelse med jer ind i jeres parforhold og mærker den, hver gang I er tætte på hinanden. At opleve denne dybe forbindelse er ikke et mål, vi kan efterstræbe. Det er en tilstand eller en følelse. Kærlighed er en eviggyldig sandhed, der allerede er i os, klar til at blive mærket. Det sker, når vi forbinder os dybt med et andet menneske i forelskelse og kærlighed.

Men vi behøver ikke blive forelskede for at opleve det. Det sker også, når vi holder op med at søge efter bekræftelse udenfor os selv og retter blikket indad. Så mærker vi den kærlighed, der allerede bor i os og omfatter alt. Os selv, andre mennesker, hele verden. For mange er mødet med De Tre Princippet netop mødet med kærligheden indeni.

Forskellighed beriger

Paradoksalt nok kommer denne dybe form for kærlighed i en form af ikke-forståelse. Den er båret af en villighed til at slippe fastlåste ideer om, hvordan kærlighed skal se ud. Når vi lægger alle forestillinger til side, bliver vi i stand til at opleve kærlighed i sin reneste form – som en klar, ubesmittet følelse, der er langt større, end hvad vi kan tænke os til.

Det eneste virkelig vigtige i et forhold, er ægtheden i jeres kærlighed og den måde, den manifesterer sig i jeres liv sammen. Hvis du elsker at meditere, læse spirituelle tekster eller reflektere over livets store spørgsmål, er det en del af den, du er. Alt det, du er, beriger jeres forhold.

Og I behøver slet ikke være ens. Hvis din partner har andre måder at finde dybde og mening på —måske gennem kunst, sport eller noget tredje – tilføjer han andre lag af individualitet til forholdet. Hans interesser kan, ligesom din spiritualitet, berige jeres fælles liv.

Er du den spirituelt interesserede i forholdet skal du vide, at din interesse ikke kommer med en pligt eller ret til at missionere. Det er ikke din opgave at ændre på din partner, dine børn eller dine venner og overtale dem til at følge din vej. Det kan være en smuk oplevelse at dele indsigter og glæde ved De Tre principper, men gør det kun, når tidspunkt og omstændighederner rigtige.

Kærlighed – en bred og dyb flod

Lad det altid være en invitation og et tilbud. Aldrig en forventning eller et krav, selv om du har de bedste intentioner. Kærlighed og forbindelse er ikke begrænset til tale. En simpel berøring, et kærligt blik eller endda et venligt nik kan formidle mere end tusinde ord. I behøver ikke at tale om spirituelle emner for at føle en dyb forbindelse.

I sidste ende handler et forhold om en delt rejse i kærlighed, forståelse og gensidig respekt. Forskelle i interesser og overbevisninger er ikke hindringer, men snarere muligheder for at lære og vokse sammen. Så næste gang du begynder at tvivle på, om din interesse for De Tre Principper er en dealbreaker i dit forhold, så husk på, at kærlighed er en bred og dyb flod. Denkan rumme mange forskelle.Med kærlighed og respekt kan I bygge et fælles rum, hvor I begge føler jer frie til at være dem, I virkelig er. På den måde viljeres forhold ikke bare overleve. Det vil trives og vokse til gavn og glæde for jer begge.

Relaterede artikler

Svar på spørgsmål

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.