Fra tankernes greb til indre ro

Af Natasha Swerdloff

I mange år troede jeg, at mine tanker fortalte sandheden om mig selv og om livet. Først da jeg begyndte at se forskel på at have en tanke og at tro på en tanke, åbnede der sig en helt ny form for ro, frihed og lethed indefra.

Denne blog er en personlig refleksion over den rejse. Ikke som noget, der skal forstås med hovedet eller gøres rigtigt, men som en stille invitation til selv at mærke efter. Måske genkender du noget? Måske planter den blot et lille frø.

Hvis den kan give bare et øjebliks lettelse eller nysgerrighed hos dig, er den værd at dele. 🤗

På min rejse gennem livets glæder og udfordringer stødte jeg i 2012, i en alder af 42 år, på en for mig ny forståelse af, hvordan sindet fungerer. Mødet med denne forståelse forandrede min måde at opleve verden på, gennem en dybere indsigt i forskellen mellem at have en tanke og at tro på en tanke.

Forståelsen af De Tre Principper bygger på de indsigter, Sydney Banks delte efter sin opvågning i 1973. Han pegede ofte på, at den ultimative sandhed ikke kan begribes af intellektet. Derfor brugte han metaforer til at pege i en retning, snarere end at forklare med begreber. I samme ånd vil jeg her dele nogle af mine egne indsigter.

Tanker som flygtige fugle

Forestil dig, at tanker er som fugle, der svæver let og ubesværet over en vidstrakt himmel. Himlen repræsenterer sindet. I himlen flyver utallige fugle rundt, ligesom der i sindet opstår utallige tanker. Fuglene er forskellige i farve og form, men hver og en er i sig selv fuldstændig harmløs for himlen. Himlen, som er formløs, kan ikke blive skadet af fuglene og behøver ingen strategi for at beskytte sig mod dem.

Når vi fanger en af disse fugle, det vil sige, når vi griber en tanke og begynder at tro på den, giver vi den uskyldigt magt til at forme vores oplevelse af virkeligheden. Den forbipasserende tanke vil, uanset indhold, farve vores følelser, beslutninger og handlinger, når vi tror på den.

Men kun hvis vi tror på den!

En tanke i sig selv kan ikke skabe en oplevelse. Det er princippet Tanke, der gennem bevidsthed giver form til oplevelsen. Det var netop denne indsigt, Sydney Banks pegede på som sit største bidrag til verden: at det ikke er vores personlige tanker, der skaber vores oplevelse, men det universelle princip Tanke, som gennem bevidsthed og livskraft former livet, øjeblik for øjeblik.

Denne indsigt blev afgørende for mig. Når jeg tidligere følte mig nedtrykt, var det ofte, fordi jeg troede på tanker som: “Jeg er ikke god nok” eller “jeg kunne have gjort det bedre”.

Med tiden begyndte jeg at se dybere ind i det, De Tre Principper peger på. Nemlig at tanker aldrig er ultimativt sande, men forbigående og flygtige, som fugle på himlen.

Når jeg oplevede tristhed, var det ikke fordi tristhed var et grundvilkår, men fordi jeg ubevidst holdt fast i en trist tanke. Når tænkningen faldt til ro igen, forsvandt oplevelsen af tristhed også, helt naturligt, og blev afløst af noget andet.

At se ud over selvpålagte barrierer

De Principper, som Sydney Banks beskrev, Livskraft, Bevidsthed og Tanke, har siden været grundlaget for min forståelse af, hvordan vi alle oplever verden.

Livskraften er den levende intelligens og uendelige kilde til liv, visdom, kærlighed og klarhed, som konstant strømmer gennem os. Bevidsthed gør oplevelsen mulig, og gennem princippet Tanke tager oplevelsen form.

Når vi kommer til at tro på en tanke, der opstår i sindet, bliver oplevelsen levende for os.

Forståelsen har åbnet mine øjne for, at livet skabes indefra, fra øjeblik til øjeblik. Den har også åbnet for en væren og en ro, som jeg i dag kan hvile i, når jeg ikke længere tager indholdet af mine tanker så alvorligt.

At se ud over de tanker, der tidligere tyngede mig, har været en lærerig og transformerende proces, men ikke uden udfordringer.

Selvom De Tre Principper og det, de peger på, kan synes enkelt, har det til tider været udfordrende at navigere i følelsesmæssigt oprørte perioder. Der har været øjeblikke, hvor livet har føltes styret af kræfter uden for min kontrol, og hvor lykke syntes betinget af, at jeg gjorde eller ændrede noget.

I dag oplever jeg oftere en lettelse i at opdage, at jeg ikke længere er bundet af indholdet af mine egne tanker.

Frihed til at tro eller ikke tro på tanker

Mit forhold til at skrive er et godt eksempel på, hvordan denne forståelse har åbnet for større frihed og selvaccept. Jeg har haft lyst til at skrive, siden jeg var ung, men i mange år holdt jeg mig tilbage, fordi jeg troede på tanker som: “Jeg er ikke dygtig nok” eller “ingen vil have lyst til at læse det, jeg skriver”.

Da min forståelse af De Tre Principper blev dybere, gik det op for mig, at frygten og tvivlen ikke var noget, der sagde noget sandt om mig. Det var blot tanker, som jeg var kommet til at tage alvorligt.

I det øjeblik denne indsigt blev klarere, begyndte skrivningen igen at finde sin plads. Ikke fordi jeg gjorde noget anderledes, men fordi grebet om tankerne løsnet sig. Skrivningen fik lov til at komme fra et mere stille og frit sted, uden frygt for dom og sammenligning.

Siden da har ordene fundet vej på egen hånd. I dag har jeg skrevet fire bøger, og en femte er på vej, ikke som et mål i sig selv, men som et naturligt udtryk for den ro og klarhed, der opstår, når tænkningen ikke længere står i vejen.

Jeg har oplevet en dyb forandring i mit forhold til tanker. Tidligere kunne en tanke føles altoverskyggende og magtfuld. I dag minder noget mere stille i mig mig om, at det blot er en tanke, som jeg ikke behøver at tage alvorligt.

Dette enkle, men dybtgående skifte har forandret min oplevelse af livet.