ILLUSIONEN OM LAVT SELVVÆRD

Skrevet af Natasha Swerdloff
Er selvværd noget, vi skal opbygge, eller noget, der allerede bor i os?
Mange af os er vokset op med ideen om, at selvværd er noget, vi skal arbejde for at få. Noget, der kan være lavt eller højt, alt efter hvad vi har oplevet, hvordan andre har behandlet os, og hvad vi tænker om os selv. Hvis vi føler os usikre, lyder rådet måske: “Du må forbedre dit selvværd!” eller “Du skal lære at tro mere på dig selv!”
Men hvad nu hvis de velmente råd beror på en misforståelse? Hvad hvis selvværd ikke er noget, vi skal opbygge, men noget, vi allerede har, eller rettere: allerede er?
Forestil dig en smuk, klar sø. Når vandet er stille, kan du se bunden, hvor alt ligger i sin naturlige orden. Roder du i vandet, bliver det grumset og uigennemsigtigt. Søens dybde og skønhed er ikke væk, men skjult for dit blik af forstyrrelserne ved overfladen.
Sådan er det også med vores følelse af selvværd. Når vi bliver fanget i selvkritiske tanker eller overtænker den måde, andre ser os på, føles det, som om vi ikke er nok. Men vi er ikke pludselig blevet mindre værd. Der er blot sket det, at vores sind er blevet uroligt, og vi har mistet forbindelsen til det, der altid findes under tankerne: vores medfødte velvære og oplevelse af at være nok.
Selvværd er ikke en præstation
Hvis selvværd virkelig var noget, vi skulle bygge op, hvordan ville det så fungere? Skulle vi samle på gode oplevelser og komplimenter og placere dem på en mental hylde, så vi kunne tage dem frem, når vi havde brug for dem? Hvad ville der ske, når noget uventet ramte os? Hvis vi mistede et job, blev afvist eller oplevede, at nogen kritiserede os? Så kunne det føles, som om hylden blev revet ned, og at vi ikke slog til.
Men selvværd er ikke noget, vi skal samle sammen til, og heller ikke noget, der kan tages fra os. Vores grundlæggende værdi er den samme, uanset om vi har en god eller dårlig dag, om vi lykkes eller fejler, og om andre anerkender os eller ej.
En person med “højt selvværd” er set fra de Tre Principper ikke en, der har kæmpet sig til selvfølelse eller bevidst har bygget en robust kerne. Det er derimod en person, der ikke er fanget i illusionen om at kunne mangle værdi. Personer med højt selvværd kan have selvkritiske tanker, men tager dem ikke så alvorligt. De ved, at deres tanker ikke definerer dem, og at de ikke behøver at gøre noget for at være nok.
Du er det, du søger
Når vi slipper illusionen om selvværdet, vi skal bygge op og kan miste igen, sker der noget utroligt befriende. Vi indser, at vi ikke behøver at jagte et højt selvværd eller arbejde for at styrke det. I stedet kan vi slappe af og lade tankerne falde til ro, så vi mærker det, der altid har været der: En stille, urokkelig følelse af at være okay, uanset hvad livet bringer.
Så næste gang du føler, at du mangler selvværd, så overvej dette: Kan det være, at dine tanker i dette øjeblik skaber en illusion? At følelsen af mangel ikke er sandheden om dig, men blot et forbigående mentalt uvejr?
Ligesom en sø, der altid har klart vand under overfladen, har du altid fuld værdi under de tanker, der kan fortælle dig alt muligt andet. Du behøver ikke at finde dit selvværd. Du behøver blot at opdage, at det aldrig har været væk.
Svar på spørgsmål