Written by Natasha Swerdloff
Alle oplever vi lidelse. Det er en del af at være menneske. Vi går igennem perioder med sorg, frustration, angst eller smerte, og når vi gør det, spørger vi måske os selv: “Hvorfor sker dette for mig? Hvordan kan jeg få det til at stoppe?”
En måde at forstå lidelse på er at tænke på himlen og forestille os, at den er dækket af mørke skyer. Alt er gråt og uigennemskueligt. Men så åbner en sprække sig, og vi får et glimt af den blå himmel bagved. Først tror vi måske, at det er en blå sky, der titter frem blandt de grå, men bliver vi ved med at kigge, opdager vi noget vigtigt: Den blå himmel har hele tiden været der. Den var ikke væk, kun skjult bag skyerne.
Det er sådan, lykke og lidelse fungerer. For os ser de ud til at være modsætninger: Nogle gange har vi det godt – himlen er blå og åben. Andre gange har vi det skidt – de grå skyer fylder hele horisonten. Men lykke og velvære er ikke forbigående. Det er vores naturlige tilstand, som altid er til stede bagved lidelsen. Lidelsen er som skyernes dække, der kommer og går, men aldrig erstatter den blå himmel. Dybest set er vi altid hele, komplette og i fred – helt som den åbne himmel.
Ro bag uvejret
Så hvorfor lider vi? Hvorfor opstår skyerne? Det gør de, når vi bliver fanget i bekymring, frygt og følelsen af, at noget mangler. Når vi tror, at vi har brug for noget uden for os selv, mere succes, kærlighed eller anerkendelse, for at blive glade igen.
Mange af os bruger hele livet på at søge lykke. Vi jagter penge, relationer, fremgang – i håb om endelig at føle os komplette. Men uanset hvad vi skaffer os eller opnår, varer følelsen aldrig ved. For vi leder det forkerte sted. Sand lykke findes ikke uden for os selv; den lever i os.
Lidelse opstår alene, når vi glemmer dette, men den gode nyhed er, at ligesom skyerne er lidelsen ikke varig. Himlen behøver ikke ’gøre’ noget for at blive klar og skyfri. Skyerne forsvinder på et tidspunkt af sig selv. Når vi stopper med at lade os opsluge af bekymring og negative tanker, fordamper de, og vi mærker vi den blide følelse af lykke, der altid er i os.
Et lettere liv handler derfor ikke om at undgå udfordringer. Det handler om at vide, at uanset hvad der sker, så venter den blå himmel stadig bagved. Vi behøver ikke kæmpe mod skyerne; vi skal blot huske, at de ikke er os. Når vi ved det, mærker vi den ro, som er uafhængig af det skiftende vejr.
Hvordan stopper vi med at lide?
Hvis lidelse blot er skyer, der passerer over et uforanderlig himmelhvælv, hvordan finder vi så tilbage til den blå himmel? Det gør vi, hver gang vi får øje på, hvor vores lidelse kommer fra. For vi lider aldrig på grund af det, der sker i vores liv, men på grund af vores tanker om det, der sker.
Tror vi for eksempel på tanker, der fortæller os, at vi ikke er gode nok eller mangler noget vigtigt i vores liv, vil vi opleve lidelse. Ser vi, at disse tanker blot er forbigående skyer og ikke sandheder, behøver vi ikke tage dem så alvorligt. Vi er frie til at opleve den blå himmel bagved.
Vi kommer så let til at tro på de livagtige tanker og tage dem for gode varer. Men tanker er blot tanker, der kommer og går som skyer på himlen. Når vi indser, at vi ikke behøver at tro på dem, mister de og lidelsen sit greb.
Forestil dig, at du sidder ved en flod og ser blade flyde forbi. Nogle er smukke og lyse, andre er mørke og tunge. Du behøver ikke gribe i nogen af dem, men kan blot lade dem passere. Tanker fungerer på samme måde. Vi behøver ikke at holde fast i de mørke og smertefulde. Vi behøver ikke tro på dem eller lade dem definere os. Når vi stopper med at gribe og holde hvert dystert blad, vender vi naturligt tilbage til lethed og fred.
Det var præcis den opdagelse, Sydney Banks gjorde. Han så, at vores oplevelse ikke kommer fra ydre begivenheder, men fra, hvad vi tænker om dem. Det øjeblik, vi ser dette, begynder vi at vågne fra lidelsen. Vi forstår, at vi ikke behøver at kæmpe mod livet, for det er ikke livet, men vores tanker om livet, der får os til at lide.
Stopper vi med at fodre de tanker, der skaber lidelse, behøver vi intet ’gøre’ for at få det bedre. Ligesom himlen ikke behøver at rydde skyerne væk, behøver vi ikke at kæmpe mod tankerne. Vores naturlige tilstand – fred, glæde, lethed – bor i os. Vi skal bare minde os selv om, at den blå himmel findes lige bagved skydækket. Ligesom det er skyers natur at opstå og forsvinde, så er det også tankers natur at opstå og forsvinde helt af sig selv. Friheden kommer altså af at kende til tankens natur, og at opdage at vores essens bagved tankerne er det som altid er tilstede.
